Afsnitsguiden
Oprettet den 18. maj 1999 af
Claus Rasmussen
Denne liste er sorteret efter den rækkefølge afsnittene er
blevet sendt på 3+ og nummereret derefter. Da ingen danske titler
kan fremskaffes, og da videoerne i øvrigt benytter de originale amerikanske har jeg valgt at gøre det
samme. Titlerne er for øvrigt direkte kædet til deres respektive manuskripter og
betragtninger på The Simpsons Archive.
De mystiske bogstavkombination angives i parentes efter titlen er
seriens produktionskode og datoen i blå til højre er dagen for
allerførste visning, på den amerikanske Tv-station FOX. Desuden kan du
ved at klikke ved en gæstestjernes navn slå vedkommende op på
"The Internet Movie Database".
|
| | |
106 - Itchy & Scratchy Land (2F01)
| 02 okt. 1994 |
|
Hele familien tager en tur til den nye forlystelsespark Itchy og Scratchy land, også kaldet det voldeligste
sted på jord. Udflugten er til stor fornøjelse for både store og små, indtil parkens Itchy og Scratchy
robotter går amok og prøver på at dræbe Simpson familien.
|
| | |
107 - Sideshow Bob Roberts (2F02)
| 09 okt. 1994 |
|
Takket være en radiotalkshowsvært bliver borgmester Quimby presset til at løslade Sideshow Bob fra fængsel.
Da han først er kommet ud stiller han op til borgmesterposten og vinder en jordskredssejr. Bart og Lisa må
nu prøve at bevise at afstemningen ikke gik ærligt til.
|
| | |
108 - Treehouse of Horror V (2F03)
| 30 okt. 1994 |
|
Denne gang kommer følgende tre historier uden yderligere presentation:
-
The Shinning: I denne Stephen King parodi får den akutte mangel på TV og øl
Homer til at gå amok, mens han og familien er isoleret på et øde bjerghotel.
-
Time and Punishment: Homers hjemmelavede forberinger på brødristeren har gjort den i stand
til at fungere som tidsmaskine. Uforvarende får Homer lavet rav i fortiden med sin nye opfindelse, og det er
nu op til ham at gøre det godt igen.
-
Nightmare Cafeteria: Antallet af eftersiddere er efterhånden så stort at der bliver pladsmangel.
Samtidig har budgetnedskæringer ramt skolens kantine. Men så kommer skoleinspektør Skinner på en unik fælles løsning
på de to problemer.
|
| | |
109 - Bart's Girlfriend (2F04)
| 06 nov. 1994 |
|
Bart forelsker sig i pastorens datter, der under den velopdragne overflade viser sig at være mindst ligeså vild som Bart.
Det bliver dog Bart for meget da hun stjæler kirkebøssen og anklager ham for tyveriet. Gæsteoptræden af
Meryl Streep.
|
| | |
110 - Lisa on Ice (2F05)
| 13 nov. 1994 |
|
Søskendestridighederne bryder ud på fuld blus, da Lisa viser sig at være en bedre ishockeyspiller end Bart. Og
den store kamp mellem deres respektive hold bliver en nådesløs tête-à-tête mellem Bart og Lisa.
|
| | |
111 - Homer: Bad Man (2F06)
| 27 nov. 1994 |
|
Homer oplever hele sin verden styrte sammen omkring sig, da han bliver uskyldig anklaget for at
have udsat familiens nye babysitter for sexchikane. Gæsteoptræden af
Dennis Franz.
|
| | |
112 - Grampa vs. Sexual Inadequacy (2F07)
| 04 dec. 1994 |
|
Bedstefar Simpsons elskovsdrik bliver en massiv kassesucces og redder Homer og Marges sexliv, men da Homers far
kommer med en ubehagelig afsløring ødelægger den også forholdet mellem far og søn. Imens tror Bart, at byen er ved
at blive indtaget af UFO'er.
|
| | |
114 - Homer the Great (2F09)
| 08 jan. 1995 |
|
Homer slutter sig til en meget hemmelig, og meget eksklusiv, sekt. Her bliver hans sande storhed afsløret,
men først efter at han har ødelagt sektens hellige dokument, og han er blevet frataget sin medlemskab.
Gæsteoptræden af Patrick Stewart.
|
| | |
115 - And Maggie Makes Three (2F10)
| 22 jan. 1995 |
|
Da Lisa undrer sig over at familien ikke har nogle billeder af Maggie i deres fotoalbum, fortæller Homer
om hvordan han måtte opgive sit drømmejob, da Maggie blev født.
|
| | |
116 - Bart's Comet (2F11)
| 05 feb. 1995 |
|
Bart bliver berømt, da han opdager en ny komet, der bliver navngivet efter ham. Desværre for Springfields
indbyggere er kometen på kollisionskurs med byen og truer med at lægge den øde. Nu er afgørelsens time kommet,
og Springfields borgere kæmper om hvem, der må blive i Flanders beskyttelsesrum.
|
| | |
117 - Homie the Clown (2F12)
| 12 feb. 1995 |
|
Opfordret af en reklame, der bliver ved med at presse på, søger Homer ind på klovneskole. Her bliver han uddannet
til at være stand-in for Krusty, og hans nye alter ego viser sig profitabelt, indtil et par gangstere tager ham
for den ægte vare og forsøger at myrde ham. Gæsteoptræden af
Dick Cavett, Joe Mantegna og
Johnny Unitas.
|
| | |
118 - Bart vs. Australia (2F13)
| 19 feb. 1995 |
|
Da Lisa fortæller Bart, at, grundet corealius effekten, vandet løber den anden vej rundt på den sydlige halvkugle,
laver Bart et modtageren betaler opkald til Australien, for at finde ud af om det er sandt. Bart glemmer imidlertid
at lægge røret på bagefter, og den massive regning får den australske regering til at kræve hævn.
|
| | |
119 - Homer vs. Patty and Selma (2F14)
| 26 feb. 1995 |
|
Homer seneste financielle fidus slår fejl, og pludselig står han og mangler til terminsbetalingen på huset.
Som en sidste udvej vælger Homer at gå til Patty og Selma for at låne pengene. I mellemtiden begynder Bart
at gå til ballet. Gæsteoptræden af Mel Brooks og
Susan Sarandon.
|
| | |
120 - Lisa's Wedding (2F15)
| 19 mar. 1995 |
|
Under en middelalderfest i Springfield møder Lisa en sandsigerske, som viser sig at have evner til at se ind
i fremtiden. Af hende får Lisa historien om hvordan hun i år 2010 vil møde sin store kærlighed. Gæsteoptræden
af Mandy Patinkin.
|
| | |
121 - Two Dozen and One Greyhounds (2F18)
| 09 apr. 1995 |
|
Julemandens Lille Hjælper forelsker sig i en hunhund fra væddeløbsbanen. Sammen får de 25 små hvalpe, som Simpson
familien får frastjålet af mr. Burns. Bart og Lisa drager derfor ud til hans domicil for at få hundene tilbage, men
da de ser, hvad han har tænkt sig at gøre ved dem, får de et chok.
|
| | |
122 - The PTA Disbands (2F19)
| 16 apr. 1995 |
|
Bart ser frem til at kunne nyde et par uger med fri fra skole, efter at han med succes har fået lærerne til at gå
i strejke. Stor er hans gru derfor da skolen genåbner, og hans nye lærer er hans egen mor. Samtidigt har Lisa endnu
sværere ved at rette sig ind under de nye forhold.
|
| | |
123 - The Springfield Connection (2F21)
| 07 maj 1995 |
|
Da Marge opdager hvor meget kriminalitet, der foregår i Springfield, beslutter hun sig for at søge ind til politiet.
Men her opdager hun hurtigt, at ikke alle betjentene går ligeså meget op i arbejdet som hende, og at de ikke alle
har rent mel i posen. Samtidigt har Homer svært ved forholde sig til, at Marge har et mere maskulint job end han.
|
| | |
124 - Lemon of Troy (2F22)
| 14 maj 1995 |
|
En flok bøller fra nabobyen Shelbyville stjæler Springfields højt elskede citrontræ, der ifølge legenden blev plantet af
byens grundlægger Jebediah Springfield. Bart og en gruppe drenge fra skolen tager derfor til Shelbyville for at generobre
det tabte træ.
|
| | |
125 - Who Shot Mr. Burns? - Part One (2F16)
| 21 maj 1995 |
|
Som om det ikke er nok, at han stjæler Springfield grundskoles nyfundne olie, beslutter mr. Burns sig for også at fratage byens
borgere al sollys, så han selv kan sælge mere energi. Endeligt sker så det alle i byen havde lyst til, men ingen tør indrømme:
Mr. Burns bliver skudt. Tilbage er spørgsmålet om, hvem der gjorde det. Gæsteoptræden af Tito Puente.
|
| | |
126 - Who Shot Mr. Burns? - Part Two (2F20)
| 17 sep. 1995 |
|
Efter mordforsøget på mr. Burns, følger politimester Wiggum et DNA-spor, der leder hen til familien Simpson. Stærke beviser
peger på Homer, og han bliver anholdt, men han stikker af og sætter kursen mod hospitalet, hvor mr. Burns ligger, for at slette
alle spor. Og lige i hælene på ham kommer politiet.
|
| | |
127 - Radioactive Man (2F17)
| 24 sep. 1995 |
|
Bart stiller op til rollen som "Nedfaldsdrengen" i den nye Radioactive Man-film, men bliver knust
da rollen ikke går til ham, men hans bedste ven Milhouse. Samtidig øjner byen penge, da filmoptagelserne
skal foregå i Springfield, og de malker filmholdet for den sidste øre. Gæsteoptræden af
Mickey Rooney.
|
|